|
|
|||
|
|
|||
| ØRESTAD KULTURFORUM De fysiske rammer - bygninger, gader, pladser osv. - er ikke nok til at skabe en by. Der skal også være liv i og mellem husene. Der skal opstå en bykultur. Ikke kun finkultur, men kultur i bredeste forstand som rammer om formelle og uformelle møder mellem mennesker. Ørestad Kulturforum ønsker at bidrage til udvikling af et aktivt, kulturelt netværk for beboerne i Ørestad og omegn og for alle med tilknytning til området. Målet er at skabe et varieret byliv i Ørestad samt at fremme fællesskabet gennem forskellige aktiviteter og arrangementer og ved at udbrede generel information om området. Vi søger også at fungere som et bindeled mellem beboerne og de servicevirksomheder (caféer, butikker, banker, osv.) og institutioner (skoler, børnehaver, idrætsklubber, osv.), som vil etablere sig i Ørestad, og som derfor ønsker at få en tættere kontakt til kommende kunder og forbrugere. Og frem for alt ønsker vi at bidrage til, at Ørestad ikke isolerer sig, men bliver en integreret del af Amager. Husk
Generalforsamling
Onsdag den 22. februar 2012 kl. 19:30 på IT Universitetet, Rued Langgårds Vej 7. Umiddelbart før (kl.
18:00) generalforsamlingen er der foredrag om den kommende multiarena i
Ørestad Syd. Tilmelding under Aktiviteter.
Husk at forny medlemskab: Medlemskab |
|
|
|
| Ørestad Kulturforum : et kulturelt netværk for beboerne i og brugerne af Ørestad | |